Rundt om i landet dukker der flere og flere fodboldsbaner op midt i boligområderne. Det er ikke længere kun idrætsanlæg og skoler, der har kunstgræsbaner og boldbure. Nu prioriterer boligforeninger og bygherrer at skabe grønne fællesarealer, hvor både børn og voksne kan sparke til bolden. Mange steder er det blevet et krav fra beboerne selv, at der skal være plads til boldspil, når der planlægges nye fællesområder. Banerne varierer i størrelse fra små boldbure til større multibaner, der også kan bruges til basketball og andre aktiviteter. Fælles for dem alle er, at de skaber liv og bevægelse i kvartererne. Det giver samtidig børnefamilierne en god grund til at vælge netop det boligområde, når de skal finde et nyt sted at bo. Tendensen ses i både nybyggede kvarterer og ældre boligområder, hvor beboerne ønsker bedre muligheder for at være fysisk aktive tæt på hjemmet.
Eksempelvis har vi i flere boliger i Nørresundby hvor jeg bor adgang til fodboldbaner som boligforeningen stiller til rådighed. Og de bliver faktisk ret flittigt brugt.
Beboerne presser på for bedre boldmuligheder
Presset kommer nedefra i mange boligområder. Beboerne henvender sig til deres boligforeninger og grundejerforeninger med ønsker om bedre faciliteter til boldspil. Især familier med børn savner steder, hvor ungerne kan lege og røre sig uden at skulle transporteres langt væk. Det har fået mange bestyrelser til at se på, hvordan de kan omdanne uudnyttede grønne områder til aktive zoner. I Aarhus har flere andelsboligforeninger de seneste år etableret mindre kunstgræsbaner på deres fællesarealer. Det samme billede tegner sig i hovedstadsområdet, hvor ventelister til de kommunale haller er lange, og mange børn ikke kommer til at dyrke organiseret sport.
Når banerne først er på plads, oplever boligområderne ofte en markant stigning i brugen af udearealer. Børnene finder selv sammen til spontane kampe, og de voksne får også lyst til at sparke til bolden efter arbejdstid. Det skaber en helt anden dynamik i kvarteret end tidligere, hvor fællesarealerne mest blev brugt til at gå igennem. Nogle steder har man endda startet løse fodboldhold blandt beboerne, der mødes en fast aften om ugen. Banerne fungerer som mødesteder på tværs af aldre og baggrunde. En far fra Odense fortæller, at han nu kender langt flere af naboerne, end han gjorde før banen kom. De mødes ved sidelinjen, mens børnene spiller, og det har skabt et stærkere fællesskab i området. Naboerne hilser på hinanden, hvor de før gik forbi uden at kigge op.
Kommunerne bakker op om lokale initiativer
Mange kommuner har opdaget værdien i at støtte boligområdernes ønske om fodboldsbaner. De ser det som en måde at få flere borgere til at røre sig mere i hverdagen, uden at det kræver store nye idrætshaller. Flere steder gives der tilskud til etablering af kunstgræsbaner og boldbure, hvis boligforeningen selv kan stå for en del af udgiften. I Aalborg Kommune har man eksempelvis en pulje, som boligområder kan søge midler fra til at opgradere deres udearealer med sportsfaciliteter. Det har betydet, at der er kommet langt flere ansøgninger, end kommunen havde regnet med.
Støtten kommer også i form af rådgivning om, hvordan banerne bedst indrettes. Kommunale medarbejdere hjælper med at finde den rigtige placering, så banerne ikke generer beboere med støj, men stadig er lette at komme til. Der skal tages højde for afstand til vinduer, lysforhold og adgangsforhold. Samtidig skal banerne kunne bruges af så mange som muligt. Nogle kommuner stiller krav om, at banerne skal være åbne for alle i kvarteret, ikke kun foreningsmedlemmer eller beboere i en bestemt blok. Det sikrer, at faciliteterne kommer flest muligt til gode. I Roskilde har man lavet aftaler med boligforeninger om, at de lokale skoler også må bruge banerne i dagtimerne. På den måde får man mest muligt ud af anlægget, og børnene kan bruge dem både i skoletiden og når de kommer hjem. Det giver god mening for alle parter, og banerne står ikke tomme store dele af dagen. Samarbejdet mellem kommuner og boligområder bliver tættere, og det gavner hele lokalsamfundet.
Forskellige typer baner til forskellige behov
Boligområderne vælger ikke alle den samme løsning, når de skal have fodboldsbaner. Størrelsen og typen afhænger af, hvor meget plads der er til rådighed, og hvad beboerne har brug for. Nogle steder er der kun plads til et mindre boldbur på fire gange fire meter, mens andre kan etablere en hel kunstgræsbane på størrelse med en halv fodboldbane. De mindre bure er populære i tæt bebyggede områder, hvor der ikke er mange kvadratmeter at gøre godt med. Her kan børnene stadig sparke til bolden og øve tricks, selvom der ikke er plads til en rigtig kamp.
Multibaner er blevet et populært valg mange steder. De kan bruges til både fodbold, basketball og andre boldspil, hvilket gør dem mere alsidige. Overfladen er typisk kunstgræs eller gummibelægning, som kan tåle meget brug og holder i mange år. Hegn rundt om banen sørger for, at bolden ikke flyver ind til naboerne, og det mindsker også støjgenerne. Nogle baner har lys, så de kan bruges om aftenen, mens andre kun er tænkt til brug i dagtimerne. Valget af belysning skaber ofte debat i boligområderne, fordi nogle beboere er bekymrede for lysgener. Men erfaringen viser, at med den rette placering og lysdæmpning kan det sagtens lade sig gøre. I Vejle har et boligområde fundet en god balance ved at sætte lyset på en timer, så banen lukker klokken 21 på hverdage. Det giver plads til både leg og ro i løbet af døgnet. De større baner finder man oftere i nyere boligområder, hvor der fra starten er planlagt med store fællesarealer til fælles brug.
Sundhed og fællesskab går hånd i hånd
Fodboldbanerne i boligområderne gør mere end bare at give mulighed for boldspil. De skaber rammer for et sundere hverdagsliv, hvor det er nemt at komme ud og røre sig. Børnene behøver ikke køres til træning eller bookes ind på en hal. De kan bare gå ned og spille, når de har lyst. Det gør en kæmpe forskel for mange familier, der har travle hverdage med arbejde og skole. Forældrene slipper for at være chauffører, og børnene får mere tid til fri leg. Den spontane motion er ofte mere tillokkende end den organiserede, fordi der ikke er krav eller forpligtelser forbundet med den.
De sociale gevinster er mindst lige så store som de sundhedsmæssige. Når beboerne mødes på og omkring banen, opstår der samtaler og venskaber på tværs af generationer. Unge og ældre finder sammen om interessen for fodbold, og det bryder barrierer ned. Banerne har også vist sig at være gode til at integrere nye beboere i kvarteret. Når en familie flytter ind, er det nemt for børnene at komme i kontakt med andre ved at deltage i en kamp. Der er flere eksempler på boligområder, hvor banerne har:
- Skabt ugentlige kampe mellem beboerne
- Givet børnene flere venner i nabolaget
- Fået teenagere til at bruge mindre tid foran skærme
- Samlet beboerne til fælles arrangementer og turneringer
- Gjort udeområderne mere levende og trygge
I Esbjerg fortæller en boligforening, at de nu holder sommerturnering hvert år, hvor alle kan deltage. Det er blevet et fast punkt i kalenderen, som mange ser frem til. Naboer, der før kun nikkede til hinanden, spiller nu på samme hold.
Fodboldbanerne i boligområderne er kommet for at blive. De repræsenterer en ny måde at tænke fællesarealer på, hvor aktivitet og bevægelse prioriteres højere end før. Beboerne har fået øjnene op for, hvor stor betydning det har at kunne dyrke sport tæt på hjemmet. Det handler ikke kun om at holde sig i form, men også om at skabe levende kvarterer med plads til leg og samvær. Kommunerne har lyttet til ønskerne og bakker op med både penge og vejledning. Det har gjort det lettere for boligforeninger at realisere deres planer om bedre faciliteter. Banerne varierer i størrelse og udformning, men fælles for dem alle er, at de bliver brugt flittigt af både børn og voksne. De skaber møder mellem naboer, som ellers ikke ville have fundet sted. Mange boligområder oplever nu et stærkere fællesskab og mere liv på arealerne. Det gør en reel forskel for trivslen og gør kvartererne mere attraktive at bo i for familier, der søger et aktivt naboskab med muligheder lige uden for døren.







