June 1, 2009
Nyheder
22 Comments
… Nu må det simpelthen være nok - kan i ikke selv se det?
Vi var i Vejle for at feste, for at fejre den bedste placering i ligaen længe og for at sige farvel til Vejle og deres nye stadion. Så hvorfor skal en dag, hvor Vejle midtby har været farvet hvid og blå af glade GF fans, ende med hårdkogte civilbetjente, hundepatruljer og peberspray?
Hvorfor er det nødvendigt at køre med udrykning ind midt i 1500 GF fans der er ved at forlade stadion, blokere vejen til deres busser med hundepatruljer, og bruge peberspray mod fans der ikke er hurtige nok til at makke ret?
Hvorfor skal man på turen væk fra stadion, se grædende børn der er blevet skræmt af Politiets groteske opførsel?
Er det forresten overhovedet lovligt for jer at peberspraye og anholde fans, der forsøger at dokumentere jeres brutalitet?
Vi har som fans set en tendens i foråret, der tegner meget sort for fremtiden. Politiet har tilsyneladende fået carte blanche til at behandle os som de vil. Man har åbenbart glemt at informere de unge betjente om, at langt størstedelen af de fans der rejser ud, gør det fordi de vil se fodbold - ikke for at lave ballade.
Vi har eksempelvis arrangeret fodboldture i 5 år, uden nogen form for ballade i forbindelse med dem.
Så når vi nu går til sommerferie fra vores elskede klub, og planlægger hvordan næste sæson bliver endnu bedre på tribunerne, kunne Politiet passende bruge samme periode på at se lidt på hvordan man har tænkt sig at ændre sin indsats overfor fodboldfans.
Der må ihvertfald være nogle af de betjente der var til stede igår, der har meget svært ved at se sig selv i øjnene her til morgen.
May 23, 2009
Nyheder
5 Comments
Det er med glæde at vi nu kan melde alt udsolgt til årets sidste away mod Vejle.
Nåede du ikke at melde dig på, kan du stadig nå at melde dig på fanklubbens tur, hvortil tilmeldingen først lukker på tirsdag (d. 26).
Er du bosiddende i hovedstaden, er der stadigvæk ledige pladser at hente til Galehuset Øst’s bus til Vejle.
May 21, 2009
Nyheder
No Comments
Skal du med til Vejle for at synge sommer og sol?
Galehuset Øst har hermed fornøjelsen at give tilbud på bustransport til den sidste udebanekamp. For at udelukke al tvivl. Bussen kører til Vejle og DU SKAL MED! Vær med til at fejre det bedste resultat i 12 år!!!! Se det nye Vejle stadion for måske sidste gang i denne omgang og et AGF der har chancen for top 6 for første gang i mange år.
Vi får sponsorbilleter i bussen. Så selv om turen måske bliver lidt dyrere, går det vist op i den sidste ende.
Afgang
Søndag den 31/5 kl. 12:00 fra DGI Byen Kbh. til Vejle ank. ca 16:00
Retur den samme dag kl. 19:00 hjemme ca. 23:00.
Prisen for buskørsel fra Kbh. til Vejle + retur i en bus op til 48 pers bliver ca. 400 pr. Mand. Prisen bliver billigere alt efter hvor mange tilmeldte der kommer, men 400,- er max. pris, og der er sikret afgang (bussen ER bestilt)
Tilmelding på
east@galehusetagf.dk
skriv dit navn mail og mobilnummer.
Tilmeldingen er bindende. (Vi henter stadig din Puch Maxi eller Opel Kadet, hvis du ikke møder op).
Mvh Galehuset Øst KUltras
May 1, 2009
Nyheder
No Comments
Da flere fra huset har ytret ønske om at lave en konvoj til et par udebane ture, har vi valgt at tage bilerne til Odense og Aalborg. Derfor slår vi nu busturene op til Vejle og Randers, hvor selv de mest arbejdsomme ultra’s, skulle have mulighed for at deltage.
Randers kampen spilles søndag d. 17 maj kl. 16:00. Vi kører fra Bulle klokken 13:00, og vil inden kampen gæste et af de lokale værtshuse.
Pris: 100,-
Vejle kampen spilles søndag d. 31 maj kl. 17:00. Afgang fra Bulle igen kl. 13:00 og ligesom i Randers er der indlagt barbesøg inden kampen.
Pris: 125,-
Der er vidst ingen grund til at understrege den unævnelige grund til at disse to kampe kan være ufatteligt vigtige for de hviie - så det gør vi ikke. I stedet vil vi blot opfordre alle der kan anerkende vores manifest, om at støtte op om klubben og stemningen på disse 2 ture.
Tilmelding foregår som sædvanligt ved at sende os en mail. Husk, at du som fast rejsende på galehusets busture, også kan få adgang til vores forum.