Gribekongen stoppper

De Gale Synger No Comments

Gribekongen, Hulk, Hylde (amager?), Morten Hyldgaard - AGFs nuværende reservekeeper har mange navne. Og nu er han snart fortid i AGF. Efter at have hentet klassespillere (ganske vist klassespillere uden brusk i knæet og med ledbånd så sprøde som en vandbakkelse) til angreb, midtbane og forsvar, er Winneren og Brian Kniv nået frem til den erkendelse, at det er fordelagtigt, at AGFs keeper kan gribe indlæg i feltet og andre småting, som en keeper måtte blive udsat for. Og så må Hylde ud. Denne signatur har en ide om, at Gribekongens problemer på dette område skyldes hans størrelse. Det svarer jo til, at vi andre skulle gribe en tennisbold, der blev slået ind i feltet…

Hyldgaard har dog en lovende karriere inden for andre sportsgrene. Særligt volleyball virker oplagt. I kampen mod Vejle viste han flere gange evner som hæver ved at slå indlæg ret op i luften. Volleyklubben ASV - der har været på tale som en del af ÅE - burde holde øje med denne menneskelige kolos, der kunne være en født hæver.

Tak til Hyldgaard for de mange kampe på bænken - og god vind på volleybanerne..