FCK away 7. marts

Away No Comments

Der er nu noget særligt ved Parken Sport & Entertainment.

Flemse er verdens mest irriterende mand - om end det da hjælper lidt på det hele, at hele hans arrogante facade er mere rystet end Port-au-Prince. Ståle er verdens kedeligste træner. Hjalte Bo superligaens mest kussehårede midtbanespiller. Urban Crew superligaens mest selvovervurderende fangruppe.

Det er med andre ord rigtig, rigtig sjovt at tage i Parken og råbe og skrige. Galehuset Tours arrangerer derfor en lille ekskursion til badelandet på Østerbro til FCK-AGF den 7. marts. Kampen spilles kl. 18, så vi kører fra Århus kl 12.00. Hjemkomst er omkring midnat.

Kan du nikke til GHs manifest (http://www.galehusetagf.dk/?page_id=3), så er du velkommen. Turen koster 250 kr. Tilmelding kan ske via vores forum eller på tilmelding@galehusetagf.dk.

Vi ses!

Brøndby Away!

Nyheder No Comments

Har de jyske konger andet end hån tilovers for Vestegnens Ikea-uniformer og tyske kopi bling bling, og kan sådanne kopivarer overhoved holde til at blive testet af de ægte konger? Der er mange uafklarede spørgsmål når AGF indtager smykkeskrinet på Vestegnen søndag den 13. september klokken 18.00. Det er dog helt sikkert at det originale Galehus skal over og vise den Københavnske kopivare hvad forskellen er på det ægte og det falske.

Der er behov for alle gode kræfter denne søndag i Brøndby, så få fat i omgangskredsen og lad os vise hvilket stof det Århusianske Galehus er lavet af. Fuld gas på tilmeldingerne og maksimal vokal i smykkeskrinet. Pris for turen er 250 kroner per person. Afgangstidspunkt vil blive meldt ud på et senere tidspunkt, da dette afhænger af antallet af deltager og et eventuelt besøg på værtshus inden kampen, som kun er en mulighed hvis vi opnår et passende antal deltagere.

Tilmelding På mail via:

Tilmelding@galehusetagf.dk


Husk navn , Alder & Tlf på alle tilmeldte

Kan I huske Thisted ??

Nyheder 1 Comment

Efter at have besøgt Thisted under vores lille smut i 1 Div. har et uendeligt antal små byer henvendt sig til os for at høre om vores medie karavane ikke kunne lægge turen forbi netop dem. Mange har skuffede fået afslag fra os, men vi mener helt bestemt at vi er kommet frem til den rette beslutning.
Derfor kan vi med glæde i stemmen afsløre at årets by som er udvalgt til at få besøg af Danmarks mest selvfede fans er :

Haderslev Tadaaaahh

Billede

Var du ikke med i Thisted, så får du hermed en ny chance for at komme med på årets absolut festligste udebanetur. Haderslev er ikke kendt for mange ting men fiskefjæs - Støvletramp & piger i moonboots er absolut en oplevelse man ikke vil være foruden.

Tur- Plan Lørdag :

Turen vil have afgang fra Århus lørdag den 17.10.09 kl. 1200.
Herefter kører vi direkte af den jyske landevej til Danhostel i Haderslev hvor der bliver mulighed for at smide sine ting af, inden dagen & nattens udskejelser.
Når folk har nosset sig færdige på vandrerhjemmet har vi på forhånd booket os ind på det lokale Nasa også kaldet Tribunen. Dette sted vil være meeting point for turen, også på selve kampdagen om søndagen.
Natten er som sagt altid ung og Haderslev har efter sigende et spændende natteliv, så når bassen pumper & dyret det dunker, så står det selvfølgelig folk frit for at drage rundt på byens kultursteder.

Søndag :

Tribunen åbner op kl. 1200 og her vil vi tilbringe dagen indtil kampstart.
Efter kampen vil vi blive samlet op på stadion og i en ekstase af hysteri blive kørt hjem til Jyllands Hovedstad.

Pris for turen : 450 Kr & følgende er inkluderet:

1) Bustransport
2) Overnatning på vandrerhjem inkl. opredning & Vandrehjemskort
3) Stor Morgenmadsbuffet på vandrerhjem

Tilmeldingsprocedure.

Tilmelding foregår som altid på mail via : tilmelding@galehusetagf.dk
Når du har meldt dig til skal du efterfølgende overfører 450 kr til vores konto 3636 - 3678030996
Vigtigt !!! Husk navn på din indbetaling!

Sidste frist for tilmelding & indbetaling af turen er 20 Sep.

VI REGISTRERER IKKE TILMELDINGEN SOM GODKENDT FØR PENGENE ER OVERFØRT SÅ HUSK NU AT SÆTTE DEM IND

Vi har Pt. reserveret 50 pladser på vandrehjemmet, så jo før I får jer tilmeldt, jo flere pladser har vi mulighed for at kunne opgradere til. Vi kan få op til 100 pladser hvis blot I er er lidt samarbejsvillige med at få jer tilmeldt.
Så lad nu venligst være med at vente til sidste øjeblik.

MEGET VIGTIG INFO :

Da den nye tv aftale ikke er den bedste overfor os fans, så er der derfor en risiko for at kampen kan blive flyttet. I tilfælde af at den bliver flyttet til lørdag fortsætter vi bare turen som planlagt , men bliver det mandag har vi et problem.
Vandrehjemmet har derfor krævet at vi stiller et depositum på 5000 kr & en gruppe på vores størrelse har vi ikke midler til dette. Derfor skal alle der tilmelder sig turen være opmærksomme på at vi i tilfælde af en mandags kamp trækker et mindre beløb fra jeres betaling som svarer til udligningen af depositummet til vandrehjemmet. Dvs. ved feks 50 tilmeldte trækker vi 100 kr ved 100 tilmeldte 50 kr, resten får i selvfølgelig retur .

Vi håber at I har forståelse for dette og at I vil lade vreden gå ud over viasat i tilfælde af at det usansynlige skulle ske.

Men vi ser frem til endnu en skarp udebanetur med masser af vanvittige hviie i Haderslevs gader

Sæt igang

FCK ude!

Nyheder 2 Comments

I København ligger der en virksomhed. PS&E spiller fodbold, og har gjort det ganske godt i nogen tid. Desværre for firmadrengene i hovedstaden, bliver  sæsonen 2009/2010 året hvor der skal kæmpes om ligegyldige midterplaceringer i tabellen, alt imens de jydske konger kæmper om medaljerne (Er det positivt nok Erik?). Således har FCK startet sæsonen med et flot nederlag i Farum efterfulgt af en endnu flottere uafgjort mod Silkehår - og så endda i egen hule. Nåh ja, og så var der vidst en kamp mod en ligegyldig FCK wannabe klub, der åbenbart skal fusionere lidt mere for at kunne lege med i den bedste række.

Galehuset vil gerne fejre åbningen af forummet (og ikke mindst PS&E’s begyndende krise), med en af vores legendariske Københavnerture, og eftersom vi er blevet foræret en lørdagskamp til netop dette opgør, skulle der være rig mulighed for at netop DU skal med.

Vi har afgang lørdag d. 15/08 kl. 09:00, hvorefter bussen kører direkte til Skippers Bodega, hvor vi skal drikke en øl med Øtblokdrengene. Herefter går turen til Parken hvor kampstart er kl. 15:00, og så skulle vi gerne være tilbage i Århus omkring kl. 21:00.

Afgang:  15.08.09 kl. 0900
Pris : 250,-
Tilmelding På mail via: Tilmelding@galehusetagf.dk
Husk Navn, Adresse og Alder på alle tilmeldte (gerne også tlf.)

Husk også, at for at deltage i Galehusets ture, skal du være over 18 og kunne vedkende dig vores manifest.

Kære Politi…

Nyheder 22 Comments

… Nu må det simpelthen være nok - kan i ikke selv se det?

Vi var i Vejle for at feste, for at fejre den bedste placering i ligaen længe og for at sige farvel til Vejle og deres nye stadion. Så hvorfor skal en dag, hvor Vejle midtby har været farvet hvid og blå af glade GF fans, ende med hårdkogte civilbetjente, hundepatruljer og peberspray?

Hvorfor er det nødvendigt at køre med udrykning ind midt i 1500 GF fans der er ved at forlade stadion, blokere vejen til deres busser med hundepatruljer, og bruge peberspray mod fans der ikke er hurtige nok til at makke ret?

Hvorfor skal man på turen væk fra stadion, se grædende børn der er blevet skræmt af Politiets groteske opførsel?

Er det forresten overhovedet lovligt for jer at peberspraye og anholde fans, der forsøger at dokumentere jeres brutalitet?

Vi har som fans set en tendens i foråret, der tegner meget sort for fremtiden. Politiet har tilsyneladende fået carte blanche til at behandle os som de vil. Man har åbenbart glemt at informere de unge betjente om, at langt størstedelen af de fans der rejser ud, gør det fordi de vil se fodbold - ikke for at lave ballade.

Vi har eksempelvis arrangeret fodboldture i 5 år, uden nogen form for ballade i forbindelse med dem.

Så når vi nu går til sommerferie fra vores elskede klub, og planlægger hvordan næste sæson bliver endnu bedre på tribunerne, kunne Politiet passende bruge samme periode på at se lidt på hvordan man har tænkt sig at ændre sin indsats overfor fodboldfans.

Der må ihvertfald være nogle af de betjente der var til stede igår, der har meget svært ved at se sig selv i øjnene her til morgen.

« Previous Entries