Efterårets spiller på Fredensvang.
December 17, 2008 Nyheder No CommentsDet er den tid på året, hvor spillerne får lidt velfortjent ferie oven på et hårdt efterår med 15 timers arbejdsuger og lønninger på halve og hele millioner. Og så er det den tid på året, hvor presse og fans peger på efterårets profil hos de hviee. Og sådan er det såmænd også i Galehuset, hvor forumbrugerne har haft mulighed for at stemme på den spiller, der har stået mest ud hos AGF i efteråret - på den positive måde altså. Selvom han har den fedeste hyldestsang, får stådreng af mål og har snavet med en svensker på grønsværen blev det IKKE Nando Rafael, der endog fik færre stemmer end Gribekongen Hyldgaard.
Nej, den suveræne vinder med præcis 50 % af stemmerne er selvfølgelig efterårets helt store overraskelse - AK27, The Cure, Kuren, eller blot Anders Kure. Efter at have demonstreret for adskellige trænere, at han altså ikke hører hjemme på venstreback, så har Anders i dette efterår spillet sig ind i hvide hjerter med sin kontante stil, sine stærke markeringsevner, hovedspillet, fighterhjertet - og i stadig stigende grad også sin udstråling og lederattitude. Thumbs up herfra, Kure! Vi ser frem til 10 år mere med Kure som fightende, tacklende, fortjekkende, væk-headende, mandshjertevisende og indgydende brik i den århusianske defensiv!
Kure - we salute you!


