Verden er globaliseret, og Danmarks mest selvfede fraktion er naturligvis interkontinental og repræsenteret i alle verdenshjørner.
Her kommer et input fra Ghana, Afrikas lumre hængebug:

Fordele ved mandagskampe:

Som udlandsdansker vil jeg gerne give mit besyv med for at nuancere kritikken af de forkætrede mandagskampe.

Jeg kan nemlig forstå på min foretrukne nyhedskilde, eb.dk, at mine medfans hidser sig op over, at AGF skal spille fodboldkampe om mandagen. (link: http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/dansk_fodbold/superligaen/agf/article1244724.ece)

Lad mig derfor lige opsummere, hvorfor mandagskampe - og Moderne Fodbold i det hele taget - er en glimrende ide:

- Mandagskampene har modstandere. Og det kan jeg da godt forstå. Der er bare den detalje, at en gruppe fans tilsyneladende kommer uanset tidspunkt og pris. Bevares, stemningen kan på afstand virke lidt mat, men det er vel et spørgsmål om at sætte mikrofonerne lidt tættere på de vedholdende fans.

- Når vi er tilbage med en hård kerne, der er ligeglade med tidspunkt og pris, er vi endelig fri for de såkaldte stemningsnydere. Stadion er også fri for de - ifølge de fleste økonomiske teorier uforklarlige, men i Århus naturgivne - ekstra omkostninger ved mange tilskuere og kunder i boderne.

- Når man som udlandsdansker alligevel aldrig kommer på stadion, er mandag en alle tiders dag til fodbold. Så kan man bruge søndagen ved svømmepølen eller biografen.

- Mandag aften er der langt mindre tryk på Internettet, så det bliver nemmere at hente gratis streams. (Det gratis er nødvendigt, fordi Divisionsforeningen har solgt udlandsrettighederne separat. Så man kan faktisk ikke smide penge efter Viasat, Canal Hemmelig eller TV2. Hvor gerne man end vil.)

- Med mandagskampe er vi internationalt orienterede fodboldnydere dækket ind hele ugen. De store ligaer holder sig nemlig til weekenden, og Champions League begynder først tirsdag. Nu kan vi vegetere foran fjernsynet hele ugen. Med fodbold hele ugen bliver vores følelser afdæmpede, og vi ænser til sidst ikke de mange reklamer, der betaler gildet.

Mandagskampene er altså et alle tiders - og meget socialt bevidst - tiltag for alle os, der i forvejen ikke har tænkt os at bruge penge eller stemmebånd på at støtte holdet på stadion eller i TV. På den måde må man rose Moderne Fodbold for ikke at være kundeorienteret. Der er sandelig ikke mange steder i en moderne, globaliseret verden, hvor man tilsidesætter den betalende kundes ønsker til fordel for gratisterne.
Personligt håber jeg på et gennembrud i andre brancher, så vi ser døgnåbne børnebiblioteker, bordeller henvendt til aseksuelle og flere live koncerter med Hanne Boel samtidig med Vild med Dans og Talentsjov.

I Århus Elite offentliggør vi i dag et underskud på 43,5 mio.kr. for 2008/09. Det er ikke helt godt, og det er vi enige om. Men nu skal der ske noget og vi er klar til at stikke sparekniven ind.

Koncernens økonomistrateger og key- accountmanager har sammen med direktionssekretærer, vores direktører og en gruppe på 14 økonomichefer og kommunikationsansatte kigget på regnskabet med kritiske øjne.

Vores cost-benefit analyse konkluderer at finanskrisen ikke har gavnet klubben. Der er ikke kommet mange sponsorer til og de, der er spiser for meget af vores VIP-buffet. Af samme grund vil vi nu låse døren for både Flemming Knudsen og Flemming ”Bamse” Jørgensen.

Vi vil også tage afsked med vores alt-mulig-mand gennem 52 år, Hardy Olesen. Hardy har bl.a. lappet fodbolde og chefernes biler ligesom han hvert vinter var den, der skulle tænde varmeanlægget under banen. At han sidste efterår var faldet i søvn til ”Allo Allo” på TV Charlie før AGF – Nordsjælland, gør kun afskedigelsen lettere. På den konto sparer vi et salær på 6.000 kr. årligt + årsabonnement på ”Hjemmet”.

Af andre tiltag kan vi nævne at vi som den første klub i Danmark vil opkræve penge af bolddrengene. Børn vælter sig i penge i dag og det skal ikke være gratis at få lov at rende rundt på Stadion efter læderbolde.

Vi vil nu heller ikke skjule at nogle ting er kommet bag på os. F.eks. blev der i regnskabsgennemgangen fundet 2 ubetalte regninger a’ 28,- fra Grindsted Folkekøkken, hvor vores daværende træner Ove Pedersen spiste ifm. scouting i Sydjylland. Den ene dag var menuen stuvet hvidkål, den anden dag røget flæsk. Begge boner er givet videre til Atletions køkkenchef til inspiration. Det syntes vi faktisk alle var en glimrende idé! Under økonomianalysen har gruppen endvidere samstemmigt draget konsekvensen af de alarmerende røde tal, og besluttet at opkvalificere alles kompetencer med en tilmelding til et økonomistyringskursus i udvidet Excel. Det foregår i Qatar i foråret.

Slutteligt skal lyde at vi er kede af at skille os af med basketball, håndbold, dans og badminton i Århus Elite. På den anden side er der jo alligevel ingen der gider se det, og al det tyl og strutskørter er jo heller ikke billigt!

Vi har set white trailer trash græde snot på stribe, mens vi medfølende har været vidne til deres afsked med luksusvarer såsom guldknoppen på gearstangen i Opel Mantaen, samlingen af fabeldyr fra den kongelige porcelænsfabrik og diamantbesatte pladeringe. Men i næste uge tager programmet en helt ny type storforbruger under kærlig behandling, når det århusianske sportskonglomerat, Aarhus Elite får en tur i vridemaskinen hos eksperterne Mette Reismann og Jan Swyrtz.

Programmet starter med, at Jan Swyrtz beder om at se de seneste regnskaber fra Aarhus Elite, og efter at have gennemgået alle fire servietter med kruseduller går ekspertduoen i gang med at barbere ned på udgifterne og optimere indtægterne.

Den århusianske virksomhed bliver i første omgang bedt om at nedlægge engagementet i de mere perifære sportsgrene som skeetskydning, freestylepløjning, kalaha og gummistøvlekast.

Dernæst bliver man pålagt at sælge ud af de aktiver, som bare står og samler støv. Det drejer sig blandt andet om:

- Josta Dladlas cykel
- 2 fireliters dunke med sølvpudsecreme til pokalskabet
- Et styk lommeregner, model Texas Instruments Basic Economy
- 32 guldhatte med flimmerhår
- Et lægeleksikon i 32 bind
- 4800 billetter til Paul Potts
- Et stort parti polske diabetes-småkager

Som vanligt skal der også ses på madbudgettet, og her får Mette Reismann straks øje på et sted, hvor millionerne fosser ud af kassen. Det holder ganske enkelt ikke at servere oksefilet efter hver sejr, nu hvor holdet er beyndt at vinde så mange kampe. Mette Reismann tager derfor en tur i KIWI med Brian Steen Nielsen og køber ind til ludergryde:

4 liter mælk
8 dåser flåede tomater.
Et brev paprika
Et kilo løg
Tre pakker bacon
Kyllingefilet
Cocktailpølser uden skind på dåse
Ris

I en gryde med pisset og så er der dømt FRÅDEREN!

Programmet slutter med, at Jan Swyrtz begår selvmord for åben skærm. Se med på TV3 næste tirsdag kl. 20.00.

Endnu en disciplinærsag har ramt AGF efter, at det kompetente udvalg under DBU anført af en formand, der i flere aviser adskillige gange afviser, at han skulle have grund til at forsvare udvalget(!). De færreste i Huset forsvarer Graulunds handling og karantænen er da også accepteret, så vi nu antager en solid førsteplads i karantæner uddelt efter kampens afslutning. Disciplinærudvalget står dog atter tilbage som den synlige manifestation på, at DBU er bygget på indsatsen af frivillige amatører, hvis kommunikation til omverdenen minder om scener fra “Dagbog fra midten.”

Tilsyneladende går man imod tidligere tiders praksis om, at et dommerskøn er et dommerskøn. I hvert fald er det nu et spørgsmål om, hvilken vinkel dommeren har set hændelsen fra. Fortryder dommeren nogle dage senere (f.eks. efter at udvalget er gået aktivt ind i sagen og ikke lægger pres på dommeren) så kan sagen tages op. Kan dommeren til gengæld efterfølgende ikke se, at en spiller i gul trøje sparker en spiller i sort trøje ned, så er der ikke noget at gøre. Må vi i de tilfælde anbefale, at udvalget så uddeler 2 dages karantæne til dommeren for at være stæreblind, når de nu ikke kan/vil straffe forseelsen.

Johnny Rune har i øvrigt også udtalt, at medlemmerne selvfølgeligt ikke har tid til at tage alle sager op og se alle kampe (og derfor sætter deres lid til Onside). Den slags udtalelser giver jo anledning til tankeeksperimenter. For hvad ville disciplinærudvalget gøre, hvis AGF stillede op med en følgende trup og tidligere/nuværende AGF-spillere til en kamp:

Windfeld

John Jensen - Torben Piechnik - Jan Halvor-Halvorsen - Gunnar Lind

Mickey Doyle - BSN - Tøfting - Dennis Siim

Frank Pingel - Graulund

Bænk:
Kenni Andersen
Leon Andreasen
Peter Degn
Nocko Jockovic
Kim Ziegler

Der er ingen tvivl om, at dette hold ville overbebyrde disciplinærudvalget i sådan en grad, at de sidste karantæner først ville være behandlet og trådt i kraft længe efter sæsonafslutning.

En dejlig tanke ved ovenstående opstilling er, at samtlige modstandere hellere ville pisse i deres shorts end at stille op til 90 minutter mod de hårdeste hunde, der har spillet i den hvide trøje. Det er jo også på grund af disse spillere og deres kompromisløshed, at…”Trøjen forpligter i AGF”.

Der er næppe nogen tvivl om, at Peter Graulund er en af de mest forhadte spillere i suppen blandt andre holds fans. Hadet til Graulund er så stort, at de fleste fodboldtilhængere har svært ved at se, at karantænen mod ham nok er retfærdig set i lyset af hans handling(er), men ikke desto mindre er forkert og et groft skred i forhold til det i øvrigt ellers totalt arbitrært dømmende ”disciplinær-udvalg”.

Nu er det ikke en popularitetskonkurrence at spille i superligaen, og hadet mod Graulund skal nok snarere ses som et kvalitetsstempel. Det kan godt være, at Bedi Buval og Gilberto Macena spiller mindre hårdt end Djiby Fall og Peter Graulund, men hvem husker man om 25 år?

I Århus har man nok altid værdsat hårdt spil, iltert temperament og fighterhjerte lidt mere end andre steder. Spillere som Brian Steen Nielsen (”kniv” blandt venner), Stig Tøfting, John Stampe og flere andre publikumshelte forstod, at man ikke kan vinde kampe eller pokaler uden af og til at tackle igennem eller ekspedere bolden ud af kommunen. Men derfor kan vi også i Århus have spillere, som vi hader – og hader meget. Her er en top tre over hadespillere, udpeget i samarbejde med Galehusets brugere. Det er kun aktuelle spillere, der er med på listen – hvorfor Johnny Rune ikke er med.

1. Morten Karlsen, FCN
En ting er at være en aggressiv hårdt spillende midtbaneoprydder (Kàri!), noget andet er at spille svinsk, tackle og sparke sig igennem med en åndssvag hjelm. Tag dog hjelmen af og tag dine tæsk som en mand! Det er i øvrigt ikke rugby, vi spiller.

2. Peter Madsen, BIF
Tudeprins med psykopattilbøjeligheder, grimt garn og mega ringe – men så alligevel med det paradoksale tilnavn Magic.

3.Henrik Hansen, OB
Nummer 3 for i efteråret at have været en helt igennem usmagelig spiller, når han ikke har fået det til at fungere. Godt med svinske eftertacklinger krydret med svanens død, når han selv var “offer”.

Der var mange med i opløbet i denne ”konkurrence”. Som outsider kan nævnes Søren Pedersen, RFC. Måske ikke en hadespiller, men mange vil nok være enige med Stig Tøfting i, at han er øretæveindbydende. FCKs førstehold var indstillet kollektivt til prisen med Hjalte Bo Nørregaard i spidsen, men måtte se sig slået.